Det er ikke en umulig opgave at få børn til at spise salat og grøntsager. Det kræver dog tålmodighed og støtte at få nogle børn til at spise sundt.
Et bank i bordet under aftensmaden i desperation kommer ikke til at hjælpe. Du kommer ingen vegne med pisken. Det er kun guleroden, der hjælper. Og når det kommer til gulerødder, har fødevareindustrien allerede opfundet den største gulerod af alle nemlig raffineret kost og ”high fructose corn syrup” – og dermed er fødevareindustrien langt foran dig, når det kommer til at bestemme, hvad dit barn vil spise, og det er ikke nødvendigvis, hvad der er bedst for dit barn.
Mennesker foretrækker kost, der koster de færreste kalorier at høste, indtage og omsætte i kroppen.
Kroppen vil automatisk foretrække en Snickers fremfor salat, eftersom kroppen får mange gange flere hurtige kalorier med den laveste mulige energi til at høste, indtage og omsætte varen.
Det er fødevareindustrien naturligvis opmærksom på, og derfor tilsættes raffinerede og koncentrerede produkter, som fx high fructose corn syrup. Det er et genialt produkt for fødevareindustrien, eftersom din hjerne manipuleres til at købe produktet igen og igen.
Prøv engang at tjekke indholdet på de fødevarer, som du køber, og se hvor mange fødevarer, der rent faktisk indeholder de skadelige og manipulerende raffinerede stoffer.
Det var først da jeg blev opmærksom på dette, at jeg selv kunne lægge cola, chips og slik fra mig. Jeg kunne ikke acceptere, at mit indtag af fødevarer skyldtes manipulation, og egentlig ikke havde noget at gøre med, hvad jeg selv havde lyst til.
Se for eksempel denne artikel af fedmeforsker, Per Bendix Jeppesen.
Så for det første, skal du notere dig, at det ikke er børnenes egen skyld.
Børnene har brug for støtte og tålmodighed.
Så hvad gør man så, når børnene vrænger på næsen af grøntsagerne?
Det er ikke nogen skrøne, at man spiser med øjnene, og sørg derfor for at gøre noget ud af dine salater og grøntsager. Det går ikke blot at servere et stykke icebergsalat med en tomat med udkogt broccoli. Gør det lækkert og spændende at se på.
Brug spændende økologiske krydderier for at fremhæve smagen.
For det andet, bør du fravælge alle raffinerede fødevarer, hvilket er nemmere sagt en gjort, eftersom rigtig mange produkter er raffinerede og tilsat manipulerende stoffer.
Husk, at så snart du har fravalgt de raffinerede fødevarer, er du nået langt, og har formindsket dit barns fremtid og risiko for diabetes, fedme og hjerteproblemer.